FAQ

Strategien er den samme, som Lars Tvede personligt har kørt med for egne penge de sidste 30-35 år, og som har været særdeles profitabel. Dvs. en fleksibel strategi uden geografiske restriktioner. Allokering til de forskellige aktivklasser er baseret på top-down synspunkter på f.eks. økonomiske og politiske trends og temaer. Den primære øvelse er til enhver tid at definere hvilke markeder og strategier, der på det pågældende tidspunkt er værd at satse på. Ofte er nogle temaer ganske uinteressante i mange år i træk, hvorimod andre kan være yderst profitable. Derefter kan det skifte – undertiden på en studs. Den store afkastmæssige forskel ligger i at forudse dette. Sekundært er valg af instrumenter, taktisk timing, osv., men selv om man er nok så dygtig til det, bliver operationen svær, hvis man slår det forkerte slag – men let, hvis man slår det rigtige. 

Lars Tvede, som er fondens primære idé-generator og investeringsmæssige beslutningstager, har som investor i mange år brugt gennemsnitligt tre timer dagligt på at læse analyser fra en række af verdens førende investeringsbanker samt private abonnementsbaserede analyseinstitutter. Det er fortsat denne tilgang som benyttes, dog med hjælp fra et lille team, der i fællesskab løbende screener det ofte meget omfattende materiale og grupperer det efter relevans, tema, osv. Analytikernes informationer og argumenter bliver taget til efterretning, men konklusionerne og beslutningerne bliver i sidste ende taget af Lars Tvede selv.

Ja, fonden kan investere i aktier, obligationer, kredit-obligationer, realkredit-obligationer, REITs, ædelmetaller, råvarer og valuta.

Ja, når det findes opportunt, kan fonden geare kapital med op til 6,5x (netto). Denne fleksible ramme vil dog ikke være fuldt udnyttet hele tiden, men kun i meget særlige situationer. Der kan også være perioder, hvor ikke alle fondens midler er investeret, hvis der ikke vurderes at være gode muligheder.

Brug af gearing kan forstærke porteføljens bevægelser i begge retninger, hvilket kan føre til større tab eller afkast sammenlignet med en lignende portefølje, der ikke bruger gearing.

Fonden investerer udelukkende i likvide markeder og instrumenter såsom valutaswaps, futures, optioner, ETFs, osv. Der er således ikke investeringer, der ikke kan afhændes hurtigt.

Fonden er akkumulerende, men man kan jo vælge at reducere eller helt sælge sin eksponering, hvis man på den måde vil have noget likviditet ud. Se yderligere information under punktet ”ind og ud af fonden”.

Nej, Fonden er en såkaldt Reserved Alternative Investment Fund (RAIF). En UCITS fond vil være for begrænsende ift. fondens forholdsvis brede og fleksible investeringsstrategi.

Erfaringsmæssigt er der i mange kapital- og hedgefonde gode afkast, men typisk giver de ikke speciel interessant information. Vi har derfor et mål om at kommunikere vores holdninger og input til vores investorer på bedre måder, end man normalt ser.

Investorer bliver inviteret til at tilgå månedlige investor-update videoer, nyhedsopdateringer, kvartalsrapport, analyser og andre investerings-relaterede informationer m.m., på vores dedikerede app. Se sektionen “Investor-profil og mobil-App”.

Som det også er nævnt i Disclaimeren, kan vi ikke udøve ’individuel investeringsrådgivning’ – derfor må vi desværre ikke svare på denne type spørgsmål. Investorer bør i stedet søge råd hos egen bank/rådgiver ift. specifikke trading-strategier. Problematikken løser heldigvis sig selv, da de temaer/idéer vi nævner i medierne og online, naturligvis er inkluderet i fondens ’palette’ af investerings-strategier. Dermed er man automatisk investeret i disse temaer som investor i Fonden.

Fonden er en absolut afkastfond uden reference til noget benchmarkindeks.

Hvordan kan jeg være med?

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du tilmelde dig på www.atlasglobalmacro.ch. Efter tilmelding vil du modtage yderligere informationer om de praktiske skridt ift., investering m.m.

Fonden er i Danmark tilgængelig for institutionelle investorer, professionelle investorer og semi-professionelle investorer.

Der er intet loft over antallet af investorer vi tager ind i fonden, så længe man opfylder kravene.

Hedgefonde er ligesom andre ”alternative fonde” underlagt nogle regler fra Finanstilsyn i forskellige lande, som bl.a. siger, at minimumsinvesteringen skal være så stor.

Det er muligt at købe sig ind i Atlas Global Macro samt sælge andele ved udgangen af hver måned i forbindelse med den månedlige NAV-beregning.

Genåbning af fonden / overflytning til UBS

Den oprindelige fond ”Expert Investor SICAV – SIF Atlas Global Macro” var en del af en paraplystruktur under Credit Suisse. Ved overflytningen til UBS blev fonden fusioneret ind i stand-alone-strukturen ”Atlas Global Macro RAIF” og mere specifikt delfonden ”Atlas Global Macro Fund 1”. Som eksisterende investor (investering foretaget før 28. april 2022) er man altså nu investor i denne delfond. Det gælder desuden også, hvis man har investeret gennem feederfonden administreret af Fundmarket.

Under strukturen ”Atlas Global Macro RAIF” eksisterer også delfonden ”Atlas Global Macro Fund 2”. Denne har identisk eksponering som fond 1 – dog uden de russiske aktiver. Denne fond er modsat fond 1 åben for investeringer, så det er atter muligt at investere i Atlas Global Macro – dog uden at man får ejerskab af de russiske aktiver, som er forbeholdt investorerne i fond 1.  

Dels gav en overflytning mulighed for at genåbne fonden for nye investorer, hvilket over tid vil reducere administrationsomkostningerne for de eksisterende investorer, da disse omkostninger vil blive fordelt over en større aktivbase. Derudover har porteføljeforvalterne gennem UBS fået adgang til at opnå råvareksponering gennem futures, hvilket er markant mere omkostningseffektivt at handle sammenlignet med ETF’er og ETC’er, som var de eneste råvareinstrumenter, fonden havde adgang til hos Credit Suisse.

Det skal også nævnes, at alternativet til overflytningen og dermed en genåbning af fonden på sigt vil have været at likvidere fonden, da det ikke i længden er holdbart at drive en fond, der er lukket for nye investorer. En fondslikvidering er typisk omkostningstung, så det var i de eksisterende investorers interesse at overflytte fonden til UBS, hvor den kunne genåbnes.

De russiske aktiver ligger i et depot hos UBS og tilhører fond 1. Som eksisterende investor i Atlas har man det samme medejerskab af de russiske aktiver nu som før overflytningen. Nye investorer i Atlas vil ikke få andel i de russiske aktiver, da de investerer ind i fond 2. Dermed sikres de eksisterende investorer mod udvanding.

Fonden ejer to ETF’er med russisk eksponering, ”VanEck Russia ETF” og ”iShares MSCI Eastern Europe Capped UCITS ETF”. Langt størstedelen af eksponeringen er opnået gennem VanEck-ETF’en. Begge ETF’er er pt. i ”liquidation”, hvilket betyder, at deres porteføljeforvaltere forsøger at likvidere ETF’ernes positioner, hvorefter provenuet vil blive udloddet til investorerne, herunder Atlas. Dette har kun i meget begrænset omfang kunnet lade sig gøre hidtil grundet sanktioner.

Hvis der kommer en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine, og sanktioner fjernes som led deri, forekommer det sandsynligt (men det er absolut ingen garanti), at porteføljeforvalterne hos VanEck vil kunne sælge de russiske aktiver til de på det tidspunkt gældende markedspriser. VanEck har dog meldt ud, at planerne om at likvidere ETF’en under visse omstændigheder kan ændres eller helt annulleres. Dermed er det altså muligt, at VanEck ikke likviderer fonden, men derimod genåbner ETF’en, hvilket vil give os som forvaltere mere fleksibilitet.

Fondens beholdning af russiske aktiver er aktuelt bogført til 0 af fondens administrator. Vores interne estimat for værdien af de russiske aktiver baseret på handelspriserne på børsen i Moskva samt EUR/RUB-valutakrydset er pr. 6. marts 2025 opgjort til €27,5m, hvilket svarer til lidt over 19 NAV-point. 

Beregningen for de russiske ETF’er er baseret på en antagelse om, at forholdet mellem Vesten og Rusland normaliseres, og at vi derfor kan bruge aktiekurserne fra børsen i Moskva til værdiansættelse af de russiske aktiver. Igen skal det nævnes, at der absolut ikke er nogen garantier for, at disse midler bliver frigivet til Atlas’ investorer, men at muligheden kan opstå som led i en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine.

Kun UBS kan fastsætte fondens risikoscore. Deres seneste risikoberegning er angivet i KID for hver underfond.
Fortiden er ikke nødvendigvis en god indikator for fremtiden, og derfor kan den faktiske risiko for tab af penge variere betydeligt. Produktet kan være udsat for yderligere risikofaktorer, såsom operationelle, politiske og juridiske risici, som ikke er inkluderet i den sammenfattende indikator. Disse risikofaktorer er beskrevet mere detaljeret i prospektet.
Dette produkt indeholder ingen beskyttelse mod fremtidige markedsudviklinger, så du kan miste en del af eller hele din investering. Hvis vi ikke er i stand til at betale dig det, du har til gode, kan du miste hele din investering.

HVOR SKAL JEG INVESTERE?

Alle investeringer bliver håndteret via den Luxembourg-domicilerede Atlas Global Macro RAIF – fond 2. Her håndteres alle likvidide investeringer samlet, mens Atlas’ russiske aktiver er deponeret i Atlas Global Macro RAIF – fond 1. Nye investorer investerer direkte ind i Atlas Global Macro RAIF – fond 2, og dermed beskyttes de eksisterende investorer mod udvanding af ejerskabet af fondens russiske aktiver. Investeringer direkte i den Luxembourg-domicilerede fond kan indbefatte transaktionsomkostninger og eventuelle gebyrer afhængigt af investorens bank, hvilket gør, at denne fond typisk er bedst egnet for større investorer. For at gøre det lettere og billigere for mindre, danske investorer har vi oprettet en dansk fond i samarbejde med Fundmarket. Denne fonds aktivitet er udelukkende at købe investeringsbeviser i den Luxembourg-domicilerede Atlas fond. Dermed er den danske fonds investeringer til enhver tid identiske med den luxembourgske, men processen og omkostningerne er forskellige.

Man kan investere ind i ”Atlas Global Fund 2 Class A”, som har ISIN-koden LU2646610217. Aktuelt er det kun muligt at investere direkte i masterfonden gennem ens egen bank. Fonden er denomineret i EUR og minimumsinvesteringen er €100’000. Fonden er i Danmark tilgængelig for institutionelle investorer, professionelle investorer og semi-professionelle investorer.

Vi har i samarbejde med Fundmarket oprettet en DKK-denomineret feederfond for fond 2. Feederfonden er målrettet semi-professionelle og professionelle investorer og kræver en minimumsinvestering på DKK 750.000. Læs mere om den på Fundmarkets hjemmeside: https://fundmarket.dk/atlas-global-macro-ii-kl-f/

I Danmark til Danske Bank og i Schweiz kan der investeres via ens lokale bank.

For større investeringer er det også muligt at investere direkte via UBS.

Den praktiske proces omkring tegning får man tilsendt ved tilmelding. 

Bemærk, at midlerne skal være overført senest 3 bankdage før tegningsdatoen som er udgangen af måneden.

Fonden i Luxembourg er denomineret i EUR, og fonden i Danmark er i DKK. Disse er de eneste valutaer, vi kan modtage.

Fundmarket

Fundmarket er vores samarbejdspartner som på en enkel og omkostningseffektiv måde udbyder den danske fond, Atlas Global Macro II, kl f, håndterer onboarding, KYC m.m.

Som ny kunde skal man oprette sig på Fundmarkets Investorplatform og underskrive FAIF-erklæringen her: https://investor.fundmarket.dk

Eksisterende investorer (Atlas I) er allerede godkendt i Fundmarkets system. Dog skal man ændre investeringsvalg på Fundmarket-platformen til Atlas II samt underskrive FAIF-erklæringen for Atlas II.

Minimumsindskuddet i Atlas II er DKK 750.000, hvilket også gælder for eksisterende investorer i Atlas I. Hvis Fundmarket modtager et indskud under dette beløb, vil det blive returneret til afsenderen. I praksis vil de dog typisk kontakte investoren først, da nogle banker ikke tillader overførsler på DKK 750.000 i én transaktion.

Nej, Fundmarket bruges ikke til depot, men er udelukkende et omkostningseffektivt tilbud som alternativ investeringsproces i stedet for at gå via sin egen bank. 

Indbetalinger via Fundmarket overføres til en konto hos Danske Bank, hvorefter de investeres direkte i fonden. Derfor står pengene på intet tidspunkt hos Fundmarket, og investorer i Atlas har ingen konkursrisiko ift. Fundmarket. Fundmarket gør det blot lettere og billigere at investere.

Alternativt kan man investere via sin egen bank ved at bede denne indkøbe den pågældende ISIN kode i den Luxembourg-domicilerede fond (ISIN LU2646610217), men dette har typisk højere omkostninger end investering via Fundmarket.

Man kan oprette sig med både personligt MitID eller medarbejdersignatur (MitID Erhverv). Hvis man både investerer privat og via firma, skal man oprette sig med sit private MitID. I oprettelsesprocessen bliver man spurgt, om man også vil oprette en konto til VSO eller firma. Her kan man så tilknytte firmakonto til sit engagement.

Man kan godt oprette sig hos Fundmarket som udlandsdansker, så længe man har dansk MitID og kontoforhold. Dog kan investorer fra USA ikke håndteres grundet de særlige FATCA-regler gældende for disse. Udenlandsk registrerede firmaer kan ikke håndteres via Fundmarket, men henvises i stedet til fonden i Luxembourg.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at investere pensionsmidler i Atlas II gennem Fundmarket.

Nordnet

Nordnet er vores samarbejdspartner hvor du kan købe den Luxembourg-domicilerede fond direkte til dit Nordnet-depot, så snart Nordnet genåbner for investeringer. Fordelen er så, at du har alle dine værdipapirer samlet ét sted.

For at investere i fonden via Nordnet skal man være oprettet som Nordnet-kunde, hvilket man kan gøre her.

Minimumsinvesteringen via Nordnet er 750.000 DKK, fordi der investeres direkte i fonden i Luxembourg.

Vi vil vende tilbage med  yderligere instruktioner når Nordnet genåbner for investeringer.

Pensionsmidler

Pensionsmidler kan typisk kun investeres i de produkter, som pensionsselskabet tilbyder på sin unit link platform. Vi vil over tid forsøge at komme ind på disse platforme, men ofte prioriterer pensionsselskaberne at tilbyde egne produkter.

Man bør dog kunne instruere en hvilken som helst bank i Danmark om, at de skal indkøbe fonden via ISIN-kode.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at investere pensionsmidler i Atlas II gennem Fundmarket.

Vi har erfaret, at det i Danmark kan være muligt at investere i unoterede aktier eller anparter via pensionsmidler. Der er en række krav, som skal være opfyldt (f.eks. at hver person ikke ejer 25% eller mere af selskabet). Dette kunne være et ApS, hvis formål det er at investere i Atlas Global Macro. Som det er tilfældet med skattespørgsmål, anbefaler vi at søge lokal juridisk rådgivning, hvad angår muligheden for at investere via pensionsmidler.

Beskatning og Rapportering

Vi hverken kan eller må rådgive om beskatning af investerede midler i fonden. Investorer anbefales at søge lokal skatterådgivning, såfremt der er uafklarede spørgsmål. 

Hvis du investerer via fonden i Danmark, indberetter Fundmarket til SKAT. Hvis du investerer via fonden i Luxembourg, skal du selv, eller den bank du bruger som depotbank, indberette til SKAT. Vi henviser endvidere til førnævnte dokument fra vores skatteadvokat for yderligere oplysninger.

Ernst & Young er revisor for den Luxembourg-domicilerede fond, mens Deloitte er revisor for den dansk-domicilerede fond. 

Investorer modtager en månedsvis afrapportering fra Atlas Global Macro (via vores Investor Area – se nedenfor).

Som investor kan man følge med i sin investering hhv. via Fundmarket, Nordnet eller sin bank, alt afhængigt af hvordan man har investeret. Derudover bliver fondens NAV offentliggjort på Bloomberg, Morningstar, Reuters og Telekurs den anden bankdag i hver måned. Andre medier oplyser også om fondens NAV, f.eks. FundSquare.

Vi publicerer vores investerings-rapport kvartalsvist, og investorer kan også tilgå nyheder, analyser og et månedligt webinar som bliver lagt i vores Investor App. Se mere om dette i sektionen “INVESTOR AREA OG MOBIL-APP”

Afkast og Omkostninger

Jf. det seneste Key Information Document (KID) for fond 1 er fondens årlige, løbende omkostningerne følgende:

  • Management fee: 1,00%
  • Andre administrations- og driftsomkostninger: 0,78%
  • Transaktionsomkostninger: 0,02%

De samlede årlige, løbende omkostninger udgør således 1,80%.
Fondens performance fee er uændret på 10%. Eksisterende investorer skal dog ikke betale dette, før NAV i fond 1 overstiger fondens high-water mark på 101,42.

Investor Area og Mobil-App

Vores Investor App er forbeholdt investorer, som skal gennemgå en bestemt proces for at oprette en investor-profil. Kun med en investor-profil kan man få adgang.

Se hvorledes du får adgang i punkterne “Investor-profil for Fundmarket/egen bank/Nordnet investorer” nedenfor.

Efter oprettelsen af din investor-profil modtager du en email med yderligere instrukser til hvorledes du kan oprette en separat App-adgang også.

Hvis du har investeret via Fundmarket, kan du logge på din Fundmarket-konto og finde instrukserne til at oprette en Atlas investor-profil under punktet “Beskeder”.

I instrukserne er listet et link, som du skal bruge ved oprettelsen af din investor-profil.

Husk, du kan ikke logge ind i Atlas Investor Area eller i iOS mobil-App’en uden at have gennemgået denne proces.

For dem der har investeret direkte i den Luxembourg-domicilerede fond, lægger Credit Suisse instrukserne for oprettelsen af en investor-profil op som såkaldt ”Corporate Action”.

Erfaringsmæssigt sker det dog ofte, at sådanne meddelelser ikke bliver videregivet til kunden af banken, så derfor beder vi typisk om at modtage en form for dokumentation for, at du er Atlas investor og har investeret i fonden.

Denne dokumentation kan være en ”Subscription Confirmation” eller et screenshot af anden relevant information, og kan sendes til info@atlasglobalmacro.ch for validering, hvorefter du vil modtage yderligere instrukser om oprettelsen af en investor-profil.

Nordnet-investorer modtager, efter den officielle tegningsdato, en invitation via e-mail direkte fra Nordnet til at oprette en investor-profil.

Hvis ikke du har modtaget en invitation, er det letteste at kontakte Nordnet direkte.

Key Information Documents / Prospectus

Her kan du finde Key Information Documents og Prospectus for de relevante fonde som specificeret i vores FAQ.

KID for Atlas Global Macro Fund 1 A: DA | DE | EN

KID for Atlas Global Macro Fund 2 R: DA | DE | EN

KID for Atlas Global Macro Fund 2 A: DA | DE | EN

Prospectus

Ingen adgang

Desværre opfylder du ikke kravene til at kunne tilgå informationerne på denne hjemmeside.

Læs mere

Bekræft venligst bopælsland samt hvilken slags investor du er, for at få adgang til hjemmesiden.

Læs mere